Hamburgerryg med sprøde kartoffelkugler og madeirasauce
1 kg hamburgerryg
1 løg
2 hele nelliker
1 gulerod
5 hele peberkorn
1 laurbærblad
1 kvist timian
1 stk hugget sukker
250 g champignon
2 spsk smør eller margarine
3 spsk hvedemel
2 dl fløde peber
3 spsk madeira
Tilbehør: smørsnurret, hel spinat eller dampet broccoli, kartoffelkugler eller groft brød
Sprøde kartoffelkugler:
500 g kartofler
1 stk stort æg
7-8 dl hvedemel
1,5 dl rasp
3-5 dl vindruekerneolie
*
Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker, og kog dem møre.
Mos dem i en skål, bland med æg, og rør godt rundt.
Kom melet i lidt efter lidt, indtil du får en lind dej ligesom franskbrødsdej.
Dæk dejen til med film, og lad den sætte sig i ca. 30 minutter.
Tag ca. 1,5 spsk dej fra, form dejen til en kugle.
Rul og klem bollen rund og helt lukket.
Hæld vand i en gryde, og kog op.
Kom 4-5 boller ad gangen ned i det kogende vand.
Lad koge 2-3 minutter, før du tager dem op med en hulske.
Rul kuglerne i rasp.
Hæld olie i en gryde, og lad den blive hed.
Dybsteg kuglerne, indtil de er gyldne i olien.
Tag op, og server varme eller lune
Læg hamburgerryggen i en gryde med 1,5 l vand, der er bragt i kog med løg, spækket med hele nelliker, udskåret gulerod, peberkorn, laurbærblad, timian og hugget sukker.
Læg låg over og lad det trække for ganske svag varme - 20-25 minutter.
Hak imens champignonerne groft og lad dem snurre lidt i smørret uden at tage farve.
Drys hvedemelet over og spæd med 1,5-2 dl suppe fra hamburgerryggen samt fløde.
Smag saucen til med peber, lad den snurre et par minutter og tilsæt madeira.
Skær ca. ⅔ af hamburgerryggen i skiver og server dem med saucen samt smørsnurret spinat og kartoffelkugler eller brød.
Gem resten af hamburgerryggen og suppen til næste dag.
Prinsens pærer
4 store, smukke pærer
sukker
1 stk hel kanel
¼ citron
150 g tørrede, lyse abrikoser
15 skoldede, smuttede mandler
Tilbehør: flødeskum
*
Skræl pærerne og skrab stilkene.
Damp dem netop møre i vand, tilsat sukker, kanel og citron.
Lad dem dryppe godt af og stil dem oprejst på desserttallerkener.
Kog abrikoserne godt møre i lagen fra pærerne og purer eller blend dem.
Fordel saucen over pærerne og drys med hakkede, smuttede mandler.
Server flødeskum til.