Logo

Honning-citronbidder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Honning-citronbidder

 

Bag små lækkerier til studenterbuffeten eller sankthansaften. Opskriften er nem at gå til, og det meste kan forberedes i god tid, inden gæsterne kommer.

Arbejdstid: 45 min. Koge/bagetid: 45 min. Fryse-egnet. Opskriften er til 8 personer.

 

#

Kage:

225 g hvedemel

2 tsk bagepulver

1 tsk stødt ingefær

½ tsk stødt kanel

75 g smør

100 g farin

1¼ dl honning

1 æg

1½ dl kogende vand

 

Citronsmørcreme:

2-3 usprøjtede citroner (fintrevet skal + 1 dl saft)

100 g smør

2 æg (evt. pasteuriserede)

100 g sukker

 

Pynt:

100 g flormelis

1-2 spsk citronsaft

friske jordbær

*

 

Kom fintrevet citronskal i en gryde med citronsaft og smør og giv det et hurtigt opkog.

Pisk æg godt sammen med sukker og pisk citronsmørret i.

Hæld det tilbage i gryden og varm det igennem under omrøring til det tykner (ved ca. 70 °C) det må ikke koge.

Hæld det over i en skål til afkøling.

 

Tænd ovnen på 180 °C.

Sigt alle de tørre ingredienser sammen.

Pisk smør og farin sammen og pisk honning, æg og kogende vand i.

Vend melet i dejen og hæld den i en smurt form (18x22 cm).

Bag kagen midt i ovnen ca. 30 min.

Tjek med en tandstikker, om den er gennem bagt og vend kagen ud på en rist til afkøling.

 

Flæk kagen i to bunde og læg dem sammen med citroncreme.

Rør flormelis og citronsaft sammen til glasur og smør det over kagen.

Del kagen i små firkanter og pynt med jordbær.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (9 stemmer)
Siden er blevet set 2.132 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her