Logo

Spaghetti med nye kartofler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spaghetti med nye kartofler

 

Pasta og kartofler kan man det? Ja, det er faktisk helt almindeligt rundt omkring i Italien. I nogle egne tilberedes retten med tomater og andre steder med pesto eller chili. Med nye danske kartofler smager det helt fantastisk.

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 15 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

#

250 g nye kartofler

1 squash

1 fed hvidløg

en stor håndfuld persille eller basilikum

2 liter vand

1 spsk groft salt

250 g spaghetti el. lign.

2 spsk olie

salt og peber

parmesanost

*

 

1. Skrub kartoflerne rene og skær dem i terninger.

Vask squashen og skær den i terninger.

Pil hvidløgsfeddet og hak det fint.

Skyl persille eller basilikum og hak den.

 

2. Sæt vandet over at koge og tilsæt groft salt.

Hæld kartoflerne i vandet og kog dem 2 min.

Tilsæt spaghetti, rør rundt og lad det koge, til pastaen er mør, men stadig har bid ca. 10 min. (se Tips og følg pakkens anvisning).

 

3. Steg imens squashterningerne gyldne på en pande med olie og tilsæt hvidløg og persille eller basilikum, salt og peber.

 

4. Hæld pasta og kartofler i et dørslag gem 1 dl kogevand. Hæld pasta og kartofler tilbage i den varme gryde og vend squashblandingen i.

Krydr med friskværnet peber og spæd med lidt kogevand, hvis pastaen er for tør.

Server straks med friskrevet parmesanost.

 

TIPS: Er pastaens kogetid kortere end 10 min, skal kartoflerne koge tilsvarende længere, før pastaen tilsættes.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.376 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her