Denne sauce med meget smag, kan serveres til alle typer
pasta. Du får en god pastasalat, hvis du blander saucen i kold pasta •
Basilikum indeholder meget C-vitamin.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 15 min. 6 Portioner
# Råvarer til Pesto til pasta
5 dl (50 g) friske, strimlede basilikumblade
2 fed hvidløg
½ dl pinjekerner (valgfrit)
½ dl reven parmesanost
½ dl friskpresset citronsaft
½ dl vand
1 dl olie
375 g fuldkornspasta
* Fremgangsmåde:
1 Læg basilikummen i en foodprocessor eller blender.
Tilsæt hvidløg, pinjekerner og parmesanost.
Kør det til en jævn masse.
2 Tilsæt friskpresset citronsaft og vand mens maskinen
arbejder.
Tilsæt dernæst olien lidt ad gangen.
3 Bring en stor gryde med letsaltet vand i kog.
Kom et par dråber olie i vandet, så klistrer pastaen ikke
sammen.
Kog pastaen efter pakkens anvisninger.
4 Lad pastaen dryppe af og server pestoen ovenpå pastaen.
Garner evt. med ekstra reven parmesanost.
Tips & råd
Tilsæt olien lidt ad gangen mens pestoen mixes, dette gør at
olien emulgerer og fordeles fint i pestoen. Tilsæt mere ost hvis pestoen
skiller.
Opbevar pestoen i et glas med lidt ekstra olie ovenpå. Olien
forhindrer at pestoen iltes og den kan hældes af og bruges som smagsgiver i
andre retter.
FRYSNING
Pestoen holder sig i køleskabet op til 1 måned. Frys gerne
pestoen ned i en isterningebakke. Terningerne kan siden anvendes, til at sætte
smag på fx supper, fond eller gryderetter.
PR. PORTION: Energi: Kcal 376 = kJ 1579
Kulhydrat 39 g Protein 10 g Fedt 20 g (48%) Fibre 1 g