Vildtdolmere med kartoffelsellerimos og stegte æbler med kål - en middag med smag af efterår, der er et gæstebud værdig.
Vildtdomere:
300 g hakket vildtkød
1 æg
2 spsk mel
3 spsk revet løg
2 tsk friske timianblade
50 g feta i små tern
6 soltørrede tomater i små tern
4-6 savoykålsblade
15 g smør
Kartoffelsellerimos:
¾ kg melede kartofler i store tern
300 g selleri i store tern
3 dl letmælk
50 g sorte oliven uden sten i små tern
Stegte æbler med kål:
½ savojkål i tynde strimler
2 stk Rød Aroma eller andet godt spiseæble i tynde både
2 tsk friske timianblade
15 g smør
1 tsk karry
Vildtdolmere:
Rør kødet med 1 ½ tsk. salt til det er sejt, rør æg, mel og løg i farsen.
Vend timian, feta, soltørret tomat og friskkværnet peber i farsen.
Blancher kålbladene i letsaltet vand i 1 min.
Skær den groveste del af stilken af.
Lav 4-6 kåldolmere.
Kom dem i en gryde med 3 dl vand og damp dem under låg i 20 min.
Tag dem op og dup dem tørre i køkkenrulle.
Steg dem pænt gyldne i smør 2-3 min. på hver side.
Kartoffelsellerimos:
Bring kartofler og selleri i kog i usaltet vand og kog dem helt møre.
Varm mælken.
Hæld vandet fra kartofler og selleri og pisk mosen med mælk.
Vend oliven i og smag til med salt og peber.
Stegte æbler med kål:
Bring rigelig letsaltet vand i kog og kog den snittede savojkål i 2 min.
Lad den dryppe af i en sigte.
Steg æblerne i smør med karry og timian og vend dem sammen med kålen.
Tips: Du kan erstatte selleri med persillerødder eller kålrabi.
Du kan erstatte vildtkødet med hakket kalkun-, svine-, eller lammekød.
Har du en stor gryde, kan du dampe dolmerne over kartofler og selleri, mens de koger.
Grønsager pr. person: ca. 250 g