2 fed hvidløg hakket
2 skalotteløg hakket (eller et lille løg)
3 spsk hakket citrongræs
1 spsk sukker
1 spsk fiskesauce
salt og peber
350 gram svinemørbrad skåret i tynde skiver
2-3 spsk olie
2 - 3 stilke bladselleri skåret i tynde skiver
125 gram strå-svampe skåret midt over på langs (kan købes på dåse)
4 små friske røde chilier befriet for kerner og hakket fint
2 forårsløg fintsnittet
1 spsk soyasauce
½ dl bouillon
2 tsk Maizenamel
korianderkviste til pynt
Stød hvidløg, løg og citrongræs til en pasta i en morter.
Kom massen i en skål og rør den med sukker, fiskesauce samt salt og peber.
Bland det grundigt og kom så mørbradskiverne i og vend dem rundt, så de bliver dækket af blandingen.
Lad dem marinere i ca. 30 minutter.
Varm olien i en wok eller på en stegepande og lynsteg mørbradskiverne i 2 minutter.
Tilsæt bladselleri, svampe, chilier, forårsløg og soyasauce - lynsteg i yderligere 2-3 minutter.
Skyl marineringsskålen med bouillon, hæld det i wokken og bring det i kog. Rør Maizenaen ud i lidt vand og jævn saucen med den.
Pynt retten med korianderkviste og server den straks med en portion varme ris.