Logo

Svinekød Chow Mein

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svinekød Chow Mein

 

Hvis du tror at kinesisk mad er fed, så må du tænke om igen. Kinesisk mad indeholder meget lidt fedt og er utrolig velsmagende - en Kina-klassiker

• Svinemørbrad inde- holder kun 50 mg kolesterol pr. 100 g.

• Rød peberfrugt indeholder meget fiber og C-vitamin.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Svinekød Chow Mein

450 g svinemørbrad

1 rød peberfrugt

5 forårsløg

2 tsk majsolie

150 g sukkerærter

1 fed hvidløg

2 cm frisk ingefær

2½ dl hønsebouillon

2 spsk kinesisk soya

1 spsk Maizena

1 dåse bønnespirer (400 g)

7 dl kogte ris

evt. 2 spsk Chow Mein nudler

 

* Fremgangsmåde:

1 Afpuds mørbraden og skær den i strimler.

Rens peberfrugten og skær den i 2½ cm store tern.

Skyl forårsløgene og skær dem i 7 cm lange snitter på skrå.

Opvarm olien i en wok, eller på en teflonpande ved jævn varme.

 

2 Læg kødet i wokken og brun det ca. 5 min.

Tag kødet op og stil det til side.

Brun peberfrugten ca. 3 min. og tilsæt sukkerærter, forårsløg, hvidløg og ingefær.

Brun det under omrøring i ca. 3 min.

 

3 Bland bouillon, soya og maizenamel i en skål.

Læg kødet tilbage i wokken og rør bønnespirerne i.

Skru lidt ned og hæld bouillonblandingen i.

Bring det i kog og lad det koge yderligere 1 min.

 

4 Læg risene på et serveringsfad.

Hæld kød og grønsager over, drys evt. Chow Mein-nudlerne over og server.

 

Tips & råd

 

Svinekød Chow Mein

Læg kødet i fryseren en tid, inden du skærer det, så går det lettere.

Skær kødet først i skiver og striml det derefter på langs af kødets fibre.

 

Svinekød Chow Mein

I stedet for at hakke frisk ingefær, så kan du presse den i hvidløgspresseren.

Det er både let og praktisk. Skrab den ingefær, som sidder fast, ud med en skarp kniv.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 378 = kJ 1587

Kulhydrat 49 g Protein 32 g Fedt 6 g (14%) Fibre 7 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.529 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her