ca. 800 g rødspættefileter
salt
1 spsk smør
3 æggeblommer
saft af 1 citron
1 bdt klippet persille
100 g pillede rejer - friske, dybfrosne eller fra glas
Tilbehør: kogte kartofler
*
Læg rødspættefileterne taglagt i smurt, ildfast fad og drys med lidt salt.
Læg låg eller alufolie over og stil fadet ind i en 225°C varm ovn i 10-15 minutter.
Rør smørret blødt og stil skålen i vandbad.
Tilsæt æggeblommerne og pisk kraftigt.
Rør citronsaft og persille i, når blandingen virker tyk og let.
Pisk hurtigt det hele sammen og hæld det over rødspættefileterne.
Skru varmen i ovnen op til 250°C.
Drys rejerne over retten og gratiner den 10 minutter.
Server kogte kartofler til.