2 fileter af rødfisk (a 200 g)
2 tsk citronsaft
2 dl yoghurt (3.5% fedt)
2 cornichoner eller små syltede agurker
½ bundt storbladet persille
½ bundt dild
½ bakke karse
2 spsk hvedemel
20 g kryddersmør
1 bundt radiser
Start med at dryppe fiskefileterne på begge sider med 1 tsk citronsaft og lade dem stå tildækket i 10 minutter.
Til saucen hældes yoghurt i en skål.
Cornichoner eller små agurker skæres i meget små stykker, persillen og dilden vaskes, tørres og hakkes fint.
Klip karsen af, og læg en del til side til pynt.
Resten af karsen hakker du groft og blander i yoghurten sammen med de andre krydderurter og cornichoner.
Smag til med salt, peber og resten af citronsaften.
Tør nu fiskefileterne af med køkkenpapir, og drys dem med salt og peber.
Hæld hvedemel i en flad tallerken, og vend fileterne heri.
Smelt derefter halvdelen af smørret i en pande, og steg fiskefileterne ved jævn til stærk varme i 5-6 minutter på den ene side.
Vend dem, kom resten af smørret ved, og steg dem 5-6 minutter på den anden side.
Vask så radiserne, og skær dem i skiver.
Til slut anrettes radiseskiver med karse og lidt yoghurtsauce på hver tallerken og læg fiskefileterne ved.
Resten af saucen serveres i en sauceskål.
Små nye pillekartofler, som er vendt og varmet i smør, smager godt til denne friske fiskeret
Tips:
I stedet for rødfisk kan man naturligvis anvende andre fiskefileter, alt efter udbud og pris. For eksempel torsk, rødtunge eller sej.