Logo

Provencalsk lammekam med salat af hvide bønner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Provencalsk lammekam med salat af hvide bønner

Trækul:      Direkte     

Gas:           Direkte/middel varme

Forberedelse: 15 min. + 4-6 timers marinering. Stegetid: 15-25 minutter

 

1 lille løg, hakket groft

6 fed hvidløg, hakket groft

4 blommetomater, hakket groft

15 g friske rosmarinkviste

15 g frisk persille

2 spsk Dijonsennep

3 dl rødvin

1 tsk havsalt

½ tsk friskkværnet sort peber

2 lammekamme a ca. 700 g, velafpudsede og med rygradden hugget af.

Salat af hvide bønner:

250 g tørrede canellinibønner

9 dl hønsebouillon

1 lille løg, skåret i kvarte

1 gulerod, skåret i fire stykker

1 stilk blegselleri, skåret i fire stykker

1 ½ tsk tørret oregano

½ dl ekstra jomfru olivenolie

1 spsk rødvinseddike

2 spsk hakket frisk persille

1 stor tomat, skåret i tern

50 g grønne oliven, skåret i skiver

salt og friskkværnet sort peber

 

A. Hæld løg, hvidløg, tomater, rosmarin, persille, sennep, rødvin, salt og peber i en foodprocessor og blend det til en puré.

Hæld marinaden over i en stor skål, der ikke må være af metal.

Skær alt overflødigt fedt af lammekødet og læg det i marinaden.

Vend kødet, så det dækkes jævnt af marinade, dæk det til og stil det i køleskabet i 4-6 timer.

 

B. Salat af hvide bønner: Kom de tørrede bønner i en stor kas­serolle og dæk dem med mindst den dobbelte mængde vand.

Bring bønnerne i kog og lad dem simre i 10 min.

Tag bønnerne af varmen og lad dem trække i 1 time.

Hæld vandet fra og skyl bønnerne.

Hæld bønnerne tilbage i kasserollen og tilsæt hønse­bouillon, løg, gulerod, selleri og oregano.

Bring bønnerne i kog, skru ned for varmen og lad dem simre i 1-1 ½ time, til bønnerne er møre.

Kasser grønsagerne.

Hæld vandet fra bønnerne og kom dem i en serveringsskål.

Rør olivenolie, eddike, persille, tomater og oliven i.

Drys godt med salt og peber i og stil bønnerne til afkøling.

 

C. Tag kødet op af marinaden.

Pak benene ind i alufolie, så de ikke bliver brændte.

Grill kødet direkte over middel varme i 15 min. (rødt), 20 min. (medium) eller 25 min. (gennem­stegt).

Vend lammekammen en gang under stegningen.

Lad den hvile i 10-15 min., før den skæres i koteletter og serve­res sammen med bønnesalaten.

 

Ben brænder hurtigt sorte, så det er vigtigt at pakke dem ind i alufolie, før de lægges på grillen.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.544 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her