4 x 100 g pighvar
2 store bagekartofler i tynde skiver, stykket ud i små skæl
Mousseline:
100 g laksekød
¼ l. kaffefløde
1 æg
Sauce:
¼ l. fiskefond (bouillonterning + vand)
¼ l. hvidvin
½ g hel safran
250 g usaltet smør
Tilbehør:
2 tomater
noritang
Mousseline:
Laks og æg blendes til en blank masse og fløden tilsættes langsomt, køres i blender til den er jævn.
På fiskestykkerne smøres først mousselinefarsen, dernæst lægges "kartoffelskællene".
Fisken kommes på en smurt plade og sættes under grillen i ovnen og grilles 10-15 minutter.
Sauce:
Fiskefond, hvidvin og safran reduceres til det halve.
Monteres med koldt smør.
Tomatconcassé:
Tomaterne ridses i toppen, blomsterarret skæres væk.
Tomaterne dyppes et øjeblik i kogende vand.
Skindet fjernes, tomaterne skæres i kvarter, kerner og saften fjernes.
Tomaterne skæres i små firkanter.
Noritang:
Noritang udblødes i koldt vand og skæres i små stykker.
Fisken anrettes på safransaucen. Tomatconcassé og tang kommes på saucen.
Kan serveres med: løse ris, hvide kartofler, brød, flûtes, eller små butterdejstrekanter.
Variation: Der kan i stedet for pighvar også anvendes sandart, slethvar eller helleflynder.