Logo

Pasta med svampe-flødesauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pasta med svampe-flødesauce

Aftensmad Hovedret Pastaret

 

Her er en grøn pastaret, som kan serveres som hovedret - evt. med en salat først eller på italiensk vis: som en forret til 4 personer - efterfulgt af kød eller fisk.

Arbejdstid: 15 min. Udblødningstid: ca. 30 min. Kogetid: ca. 12 min.

2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

# Ingredienser til Pasta med svampe-flødesauce:

35 g tørrede rørhatte eller andre svampe

1 fed hvidløg

2 håndfulde bredbladet persille

2½ liter vand

1 spsk groft salt

250 g lang, tørret pasta (fx linguine eller spaghetti)

15 g smør

2 dl piskefløde

2-3 tsk citronsaft

salt og peber

Tilbehør: citron

*

Sådan laves Pasta med svampe-flødesauce:

SKYL de tørrede svampe og læg dem i blød i koldt vand ca. 30 min.

Dryp svampene godt af.

 

Pil hvidløgsfeddet og hak det fint.

Skyl og tør persillebladene og hak dem med en kniv.

 

Sæt vand over til at koge pastaen.

Tilsæt salt, når vandet koger og kog pastaen uden låg efter pakkens anvisning.

 

Steg de hakkede hvidløg i smør, uden at de tager farve.

Tilsæt fløde og kog ind til det halve.

Tilsæt svampene og kog et par min.

Tilsæt persille og smag saucen til med citronsaft, salt og peber.

 

Hæld vandet fra pastaen og vend den straks i den varme svampeblanding.

Server straks, med et stykke citron.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.933 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her