1 stor lammekølle
5 - 10 fed hvidløg
rosmarin
2 kg kartofler
½ kg løg
2 -3 dåser flåede, hakkede tomater
Skræl kartoflerne og skær dem i cm-tykke skiver.
Stil dem til side.
Pil og skiv løgene.
Stil også dem til side.
Afpuds køllen.
Pil hvidløgene og skær dem i splitter.
Stik hvidløgssplitterne ind i køllen ved hjælp af spids skarp urtekniv med 5 cm mellemrum.
Fyld hele køllen.
Gnid køllen ind i salt og rosmarin.
Læg køllen i opvarmet ovn på rist over bradepande ved 275 gr i 15 min.
Efter 15 min kasseres fedtet fra bradepanden og kartoflerne placeres lagvis i denne og tomaterne og løgene blandes deri.
Ovnen sættes ned til 170ºC i 1 ½ time.
Køllen skæres til og tomat-kartoflerne anrettes i skåle.
Grøn salat og agurkesalat serveres til..