Logo

Lam i hø med grønne bønner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


#

2-3 små lammekøller a 800-900 g med skankben
4 håndfulde hø, evt. økologisk, men alt godt hø kan bruges, fås i supermarkeder og dyreforretninger
salt og peber
2 kviste timian
Tilbehør:
500 g grønne bønner
100 g sorte oliven, udstenede og hakkede
100-150 g græsk feta i et stykke
2 spsk jomfruolivenolie med citron
*
Gnid lammekøllerne med salt og peber og brun en ad gangen i en smule olie på en stor pande.
Overhæld høet med hedt vand i en balje, afdryp, og læg høet i bunden af et stort og dybt ovnfast fad.
Læg køllerne tæt sammen på høet, krydr med mere salt, læg timian ved, og dæk med resten af det fugtige hø.
Sæt fadet i den 120ºC varme ovn i ca 3 timer.
Lammekøllerne er færdige efter 2,5 timer.
Hvis du bruger stegetermometer, skal midter-temperaturen være 65-68 °C.
Lad køllerne hvile lidt i høet, før de tages op, og høet skrabes af.
Skær kødet i skiver, og server med bønner og godt brød til.
Tilbehør Skyl og nip bønnerne, og del hver på langs med en kokkekniv.
Det kan gøres i god tid, opbevar bønnerne i en plastboks i køleskabet.
Når lamme køllerne er taget ud af ovnen, lægges bønnerne i kogende vand, får 8 minutter, overhældes med koldt vand og afdryppes.
Vend dem i en skål med jomfruolie, hakkede oliven og små bidder feta.

Tips: Der hører ingen sauce til Lam i hø, men hjemmelavet persillesmør er godt til. Hvis du gerne vil have sauce, men ikke orker koge fond på lammeben, kan du snyde på delikat maner: lav 1 liter lammebouillon på basis af pulver, tilsæt to glas hvidvin, persillekviste samt en stor håndfuld blandede suppeurter, friske eller frosne, kog alt ind til 5-6 dl, si og jævn efter smag.

For resten - en rest lammekølle er glimrende til biksemad.



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.538 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her