Enkel mad giver ofte vidunderlige smagsoplevelser hvilket
denne ret beviser. Saftig fisk som er dampet i herlig bouillon. Let og godt.
• Fiskens omega 3 fedtsyrer virker sænkende på blodets
kolesterolindhold.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 30 min. 4 Portioner
# Råvarer til Laksefilet med porresauce
4 laksefileter a 150-200 g
4 mellemstore porrer, den hvide del
1 løg
2 fed hvidløg
½ bundt frisk timian
5 dl tør hvidvin
5 dl fiskebouillon
salt
½ tsk friskkværnet sort peber
* Fremgangsmåde:
1 Gå laksefileterne efter og fjern alle ben.
Skyl fisken under rindende koldt vand.
2 Skær roden og den grønne del af porrerne.
Skær de hvide dele i 10 cm lange stykker og del dem på langs.
Skyl porrestykkerne grundigt indeni.
3 Pil og hak løg og hvidløg fint.
Nip bladene af timiankvistene.
4 Læg porre, løg, hvidløg, vin og bouillon i en stor
stegepande.
Bring det i kog.
Skru ned, læg låg på og lad det simre i 20 min, eller til
porren er mør.
Læg laksefileterne ovenpå.
Drys med salt og peber.
Damp fileterne i 8-10 min, til de er gennemkogte.
Tips & råd
Laksekoteletter kan også anvendes her. Laksekoteletten er en
skive af den hele fisk og har derfor et ben i midten, mens laksefileten er
siden af laksen som er benfri.
Porrer varierer ikke så meget i smag, men derimod i
konsistens og størrelse.
Mindre porrer er ofte blødere og finere i smagen end de
store, som kan være træede.
FORBEREDELSE
Porresaucen kan laves i god tid og stilles i køleskab op til
2 dage.
Laksen skal laves lige før servering. Damp forsigtigt så den
ikke bliver tør.
PR. PORTION: Energi: Kcal 359 = kJ 1507
Kulhydrat 18 g Protein 29 g Fedt 19 g (48%) Fibre 2 g