8 bambusspyd - ca. 20 cm lange
500 g inderfilet af kyllingebryst
¼ tsk garam masala (indisk blandingskrydderi)
½ tsk vindruekerneolie
½ tsk groft salt
Krydret sauce:
25 g smør
4 små knuste fed hvidløg
2 tsk fintrevet frisk ingefær
1 tsk garam masala
4 dl grønsagsbouillon
3 spsk hvedemel
4 spsk vand
300 g kvark 1%
1 tsk paprika
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
Tilbehør:
320 g løse ris fx basmatiris
600 g dampet savojkål
Kyllingespid: Læg spiddene i koldt vand i ca. ½ time.
Fordel kyllingestykkerne på de 8 spyd og drys med garam masala.
Pensl en grillpande med olie.
Steg 4 spid ad gangen i grillpanden ved kraftig varme i ca. 4 min. på hver side. Drys med salt og lad spiddene hvile tildækket i ca. 10 min.
Krydret sauce: Smelt smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme men uden at det bruner.
Svits hvidløg, ingefær og garam masala i ca. ½ min.
Tilsæt bouillon og lad det koge ved svag varme og under låg i ca. 5 min.
Rør hvedemel og vand til en jævning og rør den sammen med kvark.
Pisk jævningen i den varme bouillon og tilsæt paprika, salt og peber.
Kog den krydrede sauce ved jævn varme og under omrøring i ca. 3 min. Smag til.
Tips: Kyllingespiddene kan også steges i smør i en pande eller på en grill.
Energiindhold pr. portion: 2573 kJ
Energifordeling: Protein: 30%, Kulhydrat: 55%, Fedt: 15%
Fryseegnet: Nej.