Logo

Kyllingekebab med bulgursalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllingekebab med bulgursalat

 

Mariner kyllingekød med citronsaft og steg det på spid sammen med tomater og peberfrugter. Nem og lækker sommermad.

Arbejdstid: 45 min. Trækketid: 2-3 timer. Koge/stegetid: ca. 40 min. + tid til optænding. 4 personer



# Ingredienser til Kyllingekebab med bulgursalat:

4 stk kyllingebryst uden skind og ben

1 tsk salt

friskkværnet peber

1-2 citroner

ca. 8 træspid

2 tomater

1 grøn peberfrugt

1 rød peberfrugt

olie til grillen

 

Bulgursalat:

300 g bulgur

½ tsk groft salt

1 agurk

4 store tomater

1 rødløg

3 spsk olie

2 fed hvidløg

1 tsk cayennepeber eller chiliflager

1 økologisk citron

1 bundt persille

10-12 blade frisk mynte

Tilbehør: halve citroner og romainesalat

*

Sådan laves Kyllingekebab med bulgursalat:

Kylling: Skær kyllingebrysterne i 3-4 stykker hver og krydr dem med salt og peber.

Læg dem i en madplastikpose med saften fra citronerne.

Pres luften ud og slå knude på posen.

Læg den i køleskab og lad kødet marinere i 2-3 timer.

 

Skær tomaterne i kvarte og peberfrugterne i stykker på samme størrelse.

Sæt dem på træspid sammen med kyllingestykkerne.

 

Kog bulgur, 6 dl vand og salt ved svag varme under låg i 10-15 min, eller til alt vandet er opsuget.

Stil bulguren i køleskab.

 

Skær agurk og tomater i små terninger.

Pil rødløget og hak det fint.

Bland dem sammen med bulguren.

 

Rør olie med knust hvidløg, cayennepeber eller chiliflager, fintrevet citronskal og citronsaft. Hak persille og mynte og bland det hele sammen med bulguren.

Smag til med salt.

 

Tænd grillen.

Pensl risten og kyllingespiddene med lidt olie.

Brun dem på alle sider og steg i alt ca. 15 min., til kyllingen er gennemstegt.

 

Server spiddene med salatblade, citron og bulgursalat.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.959 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her