Reibekuchen er tysk og betyder kartoffelkage, men det er
ikke nogen sød kage. Den salte kartoffelpandekage kaldes også ofte rösti og kan
serveres med meget forskelligt på toppen.
4 personer. Arbejdstid: 45 min. Bagetid: ca. 45 min.
#
1 kg kartofler
salt og friskkværnet peber
ca 3 spsk olie
1 lille løg
Topping:
4 tomater
1 rød snackpeberfrugt
½ løg
100 g mild fast ost
Pynt: karse eller anden krydderurt
*
Skræl kartoflerne, og riv dem på den grove side af et
rivejern.
Dup de revne kartofler tørre med et rent viskestykke, og
krydr dem med salt og peber.
Pil løget, og hak det fint.
Varm olien på en sliplet-pande, og steg løgene klare i olien.
Bland kartoflerne med løgene, og tryk det sammen til en stor
flad pandekage.
Steg den gylden ved jævn varme i ca. 15 min. på hver side.
Vend pandekagen ved hjælp af et stort grydelåg.
Læg skiver af tomat, ringe af peberfrugt og løg i et jævnt
lag på den bagte kartoffelpandekage.
Drys med ost, og sæt den under den varme ovngrill til osten
er smeltet.
Pynt med noget grønt, og server den straks.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin