800 g kalveklump
2 spsk olivenolie
½ l pinot eller tør hvidvin
50 g smør
15 nelliker
lidt stødt chilipeber og salt
persille
grønsager, fx. gulerødder, zucchini, kartofler, blomkål, pastinak.
Stik nellikerne ind i kalvestegen.
Gnid stegen med salt, og drys den med lidt chilipeber.
Smelt smør og olivenolie i en gryde. Brun stegen på alle sider ved god varme. Tilsæt vinen, og skru ned for varmen.
Sæt låg på, og lad stegen simre i 1 ½ - 2 timer.
Vend stegen ind imellem.
Server stegen i skiver med en blanding af kogte grønsager.
Grønsagerne skæres i terninger og koges møre.
Vandet hældes fra og de vendes i lidt olivenolie og drysses med salt og
hakket persille.