Logo

Kalv i salsa verde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalv i salsa verde

Mandler og safran vidner om rettens spanske oprindelse. Salsa verde betyder blot grøn sauce og henviser til de grønne salater, der vendes i saucen kort før servering.


2 spsk olivenolie

2 store løg i tern

4 fed hakket hvidløg

2 røde peberfrugter i strimler

1 lille kalvecuvette (¾ kg)

15 tråde safran

Skal af en økologisk citron

2 dl hvidvin eller Noilly Prat

2 spsk hvedemel

300 g gulerødder i lange splitter

50 g smuttede, grofthakkede mandler

400 g grønne salater i grove stykker

2 dl snittet bredbladet persille, evt. blandet med estragon

Tilbehør: Løse ris eller nye kartofler


Varm en stor stegegryde op og kom olien i.

Sauter løg, hvidløg og peberfrugter til løgene er meget møre, ca. 6 min.

Tag grønsagerne op.

Sauter kødet til det er pænt brunt på alle sider.

Vend grønsager i sammen med safran, citronskal og vin.

Drys med salt, peber og hvedemel. 

Hæld vand ved til det står ca. halvt op om kødet, når melet er opløst.

Bring retten i kog og lad den simre for svag varme under låg til kødet er mørt, ca. 45 min. (eller til et stegetermometer viser 68°C).

Tag kødet op og lad det hvile i 10 min.

Bring imens saucen i kog og lad den koge lidt ind.

Smag til med salt og peber og vend gulerødderne i og lad dem koge med 1 min.

Vend mandler, salat og krydderurter i retten og varm det hurtigt igennem.
Skær kødet i skiver og anret sauce og grønsager over.

Server med en skål løse ris eller nye kartofler.


Tips: Resten af kødet kan fx anvendes i sandwich.

Grønsager pr. person: ca. 300 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.246 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her