Guldsuppe blev gulerodssuppen kaldt i gamle dage. Denne
udgave er godt krydret. Smag på dine gulerødder er de meget søde, kan det være,
at suppen skal smages til med lidt citronsaft.
Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 30 min. Fryseegnet. 4 personer
#
3 løg
2 fed hvidløg
1 kg gulerødder
2 spsk olie eller smør
2 dl røde linser
2 tsk stødt spidskommen
2 liter grønsags- eller hønsebouillon
4-6 skiver hvedebrød
3 spsk frisk ingefær
1 appelsin
salt og peber
1 lille bundt basilikum (alternativt oregano eller persille)
*
Pil løg og hvidløg og hak dem fint.
Skræl gulerødderne og skær dem i små stykker.
Svits løgene blanke i en gryde med olie.
Tilsæt hvidløg og gulerødder og svits dem med et par min.
Skyl linserne og rør dem i gryden sammen med spidskommen og
bouillon.
Lad suppen simre under låg i ca. 30 min.
Skær skorpen af brødet og skær det i lange bjælker (ca. 2x2
cm x brødets længde).
Rist brødet på alle sider under grillen i ovnen eller på
brødristeren.
Blend suppen, til den er ensartet og glat.
Varm den igennem og smag til med revet ingefær,
appelsinsaft, salt og peber.
Server suppen med brød bjælker og et drys basilikum.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin