Mariner gerne kødet dagen i forvejen, så det rigtigt kan
trække smag fra krydderier og krydderurter.
Arbejdstid: 25 min. Marinering: 1-6 timer. Stegetid: 15 min.
#
8-10 skiver flæsk
1 fed hvidløg
1 spsk citrontimian (se tips)
salt og peber
Persillesauce:
1 dl cremefraiche
1 økologisk citron
persille, estragon, oregano
salt og peber
Tilbehør:
nye kartofler
grønsager eller salat
*
BANK evt. flæskeskiverne tyndere med en kødhammer.
Bland knust hvidløg, citrontimian, salt og peber og gnid det
ind i kødet.
Stil det i køleskabet 1-6 timer.
RØR cremefraiche sammen med fintrevet citronskal og hakkede
krydderurter efter smag.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
STEG flæskeskiverne 5 min. på hver side over indirekte varme
(eller i ovnen).
Brun herefter flæsket over direkte varme (eller en
grillpande) et par min. på hver side.
Server med "persillesauce", nye kartofler og
grønsager eller salat.
TIPS: Du kan erstatte citrontimian med timian og lidt
fintrevet citronskal.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin