2 tsk olie
1 frisk chili i små tern
½ tsk tørret rosmarin
1 fed finthakket hvidløg
1 finthakket løg
1 lille selleri i tern
1 persillerod i tern
2 bagekartofler i tern
2 dl grønsagsbouillon
1 ds. hakkede, flåede tomater
1 ds. kidneybønner
1 porre i tynde skiver
1 tsk salt
¼ tsk peber
Tilbehør:
4 dl ris
4 spsk cremefraiche 18%
Varm olien i en stor gryde.
Tilsæt chili og rosmarin og svits i 20 sek.
Tilsæt hvidløg samt løg og svits ved høj varme i 5 min.
Kom selleri, persillerod og kartofler i gryden.
Tilsæt grønsagsbouillonen og de flåede tomater og bring det i kog.
Læg låg på og kog i 10 min.
Dræn og skyl kidneybønnerne, og lad dem dryppe af.
Kom kidneybønnerne i retten og kog ved jævn varme i 2-3 min.
Vend porrerne i og smag til med salt og peber.
Server med kogte ris og cremefraiche.
Tips: Persillerod kan erstattes af andre rodfrugter, fx kålrabi eller pastinak.
Retten kan også serveres med brød i stedet for ris.
Grønsager pr. person: ca. 350 g