Logo

Glaseret svinekam med æble- og spinatfyld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1500 g svinekam uden svær
salt
peber
1 mellemstort løg
1 ½ dl vand
1 appelsin (saft)
1 tsk majsstivelse
2 spsk brun farin
1 spsk taffelsennep

Fyld:
50 g frisk spinat
50 g tørrede abrikoser
1 mellemstort syrligt æble
50 g reven mild ost
1 appelsin (revet skal)

Skyl spinatbladene, blanchér dem 2 minutter i kogende vand og hak dem groft med en kniv. Skær abrikoserne i små terninger. Riv æblet groft. Bland alle delene med ost og appelsinskal.

Skær løget i tynde skiver. Skær med en skarp kniv en lomme på 5 cm midt i svinekammen hele vejen igennem. Åbningen skal ikke være større, end at fyldet lige netop kan presses i. Læg stegen i et ovnfast fad, drys med salt og peber.

Læg løgringene i bunden af fadet og hæld vand ved. Stil kødet i en kold ovn. Tænd ovnen på 180ºC. Efter 45 minutter fordeles sennepen på stegens overflade og der drysses med farin. Sæt stegen tilbage i ovnen og steg den endnu 30 minutter.

Lad kødet stege i alt 11/4 time. Bruges stegetermometer, skal centrumtemperaturen i kødet være 70ºC. Så er stegen færdig. Tag kødet ud af ovnen og lad det hvile ca. 20 minutter.

Si skyen over i en lille gryde, skum den og tilsæt appelsinsaften. Gem 1 spsk til jævning. Giv saucen et opkog, jævn den med majsstivelse udrørt i appelsinsaft og smag til.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.011 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her