2 fed presset hvidløg
2 dl bouillon
50 g grofthakkede valnødder
2 dl cremefraiche 38 %
1 ½ kg oksemørbrad
100 g persillesmør
200 g grofthakkede champignons
lidt sojasauce
Mørbraden afpudses for sener. Der skæres en dyb rille i kødet på langs, der foldes lidt ud og bankes let. Champignons ristes på en tør pande til væden er næsten fordampet. Valnødderne blandes i og den pressede hvidløg blandes i.
Kødfladerne smøres med persillesmørret og fyldet fordeles over. Kødet foldes sammen og ombindes med snor. Eller hæftes sammen med kødnåle eller tandstikkere. Kødet brunes i lidt fedtstof og lægges i et ovnfast fad. Steges ved 175 º C i 20 – 30 minutter afhængig af kødets tykkelse. Tilsæt bouillonen de sidste 10 minutter.
Hæld bouillonen i en gryde og tilsæt cremefraiche. Jævn let og smag til med lidt soja.
Skær kødet i tynde skiver på skrå og server saucen til.