Oksefilet, 700 g u. fedt skåret i tern (1 ½ x 1 ½ cm)
(mørbrad, tykstegsfilet og flanksteaks kan også bruges)
Vindruekerneolie, 1 ltr
Kartofler, 800 g små
Grønne asparges, 2 bdt
Valnødde-dressing:
Citron, saft og skal af 1 stk
Rødløg, 1 stk hakket
Honning, 1 spsk
Valnøddekerner, 150 g
Olivenolie, 2 spsk
Bluecheese-dressing:
Bluecheese, 75 g
Hvidløg, 1 fed hakket
Kvark 5 %. 1 ½ dl
Salt og peber
Godt brød, 1 stk
Vask kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.
Vask aspargeserne, skær den grove ende af (den modsatte ende af hovedet) og damp dem et par minutter i letsaltet vand.
Til valnødde-dressingen begynder man med at rive citronen ned i en skål. Pres så citronsaften heri.
Tilsæt hakkede rødløg og honning og rør godt rundt.
Knus valnøddekernerne i en plastpose og mas dem med en kagerulle eller flaske.
Tilsæt de knuste nødder og olivenolien og smag dressingen til.
Bluecheese-dressingen laves ved først at mose osten i en skål.
Heri blandes hakket hvidløg og lidt kvark.
Blandingen røres blød og tilsættes resten af kvarken.
Smag til med salt og peber.
Varm vindruekerneolien i en gryde på komfuret.
Når olien syder om en tændstik, hældes den over i en fonduegryde.
Sæt fonduegryden på bordet og lad familien selv stege deres kød.
Kødet skal have et par minutter i den varme olie.
Husk altid at holde fersk kød og grønsager adskilt.