Krebinetter med stuvet majs
500 g hakket svinekød
1 æg
rasp
smør eller margarine
salt og peber
1 dl fløde
Tilbehør: brasede kartofler, stuvet majs
*
Form kødet til 4 krebinetter og vend dem først i sammenpisket æg og derpå i rasp.
Lad dem ligge i 10 minutter.
Brun dem hurtigt på begge sider og drys med salt og peber.
Dæmp varmen noget og steg krebinetterne 3-4 minutter på hver side.
Tag dem op på opvarmet fad og kog panden af med 1 dl vand og fløde.
Server skyen samt brasede kartofler og stuvet majs til.
Stuvet majs
2 ds majs
3 dl piskefløde
6 forårsløg
salt og peber
*
Majsene koges op med piskefløde til stuvningen er tyknet, ca. 10 minutter.
De sidste tre minutter tilsættes rensede og flækkede forårsløg, og der krydres med salt og peber.
Stuvningen kan evt. smages til med finthakket persille.