Logo

Flæskesteg med sprød svær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flæskesteg med sprød svær

 

Serveret med kartofler og rødkål er den sprøde flæskesteg en klassiker i det danske køkken, men også ude i verden • Kommen fremmer fordøjelsen af den ret så fede steg.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 2 timer. 4 Portioner

 

# Råvarer til Flæskesteg med sprød svær:

1 kg mellemkam med svær

salt og sort peber

2 fed hvidløg

1-2 kviste merian

1 spsk sennep

2 gulerødder

1 porre

1 bid rodselleri

2 løg

2 tsk kommenfrø

½ l mørkt øl, fx porter

 

* Fremgangsmåde:

1 Skær sværen i tern (se Tips & råd).

Gnid hele stegen med salt og peber.

Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint.

Tag bladene af meriankvistene og hak dem fint.

Bland merian, hvidløg og sennep og gnid stegen med krydderblandingen.

 

2 Sæt ovnen på 225 °C.

Skræl gulerødderne og skær dem i tern.

Rens porren og fjern det grove. Snit resten.

Skræl sellerien og skær den i tern.

Pil løgene og skær dem i både.

 

3 Læg stegen med sværen opad i en bradepande.

Læg grønsagerne, løgene og kommenfrøene rundt om.

Steg i ovnen i ca. 30 min.

 

4 Hæld halvdelen af øllet i bradepanden og dryp stegen med øl.

Steg yderligere 1½ time i ovnen.

Spæd undervejs med resten af øllet.

Tag stegen ud af ovnen og lad den hvile 10 min. inden den skæres i skiver.

 

Tips & råd

 

Flæskesteg med sprød svær

Skær sværen på stegen i tern med en skarp kniv. Pas på at du ikke skærer ned i kødet, for så mister det saft og bliver tørt.

 

Flæskesteg med sprød svær

Steg på italiensk vis: anvend fennikelfrø i stedet for kommen, tomat og rosmarin i stedet for gulerødder og merian. Og erstat øllet med hvidvin.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 508 = kJ 2133

Kulhydrat 14 g Protein 68 g Fedt 20 g (35%) Fibre 3 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.668 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her