Logo

Farseret and

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


Når man farserer en and, opnår man for det første, at anden rækker længere, dernæst at farsen får en udpræget smag af and.

2 -3 skiver franskbrød,
1 dl fløde (13 %),
375 g halskam,
indmad fra anden (ikke leveren, brug hellere den i julepostejen,
2-3 miniløg,
250 g champignoner,
25 g smør,
3 spsk hakket persille,
1 tsk rosmarin,
1 tsk merian,
1 stump timiankvist,
salt, peber,
1 æg,
25 g blødgjort smør.

Franskbrødsskiverne afskorpes, skæres i småstykker der udblødes i fløden. Halskammen males en gang gennem kødmaskinen sammen med indmaden, heri blandes det udblødte franskbrød. Miniløg og champignoner hakkes og svitses i smørret, afkøles let og røres med det øvrige. Så kommer persille og krydderier til, plus sammenpisket æg. Farsen fyldes i den istandgjorte and, og lukkes med små kødspid eller syes med slagtertråd. Gnides med det blødgjorte smør, lægges med brystet nedad på ovnristen med bradepande under, og heri hældes 2 dl kogende bouillon. Steges ved jævn varme (200ºC), vendes efter ¾ time, og lægges nu med brystet opad. Stegetiden vil nok være ialt ca. 1 ½ time. Skyen skummes, blandes med lidt ekstra bouillon, og bringes til kogepunktet - skal ikke jævnes. Ved servftringen tages farsen ud, anden parteres i passende stykker og garneres med farsen, skåret i skiver.
Hvis du har lyst og tør, så server anden med et andet tilbehør end det sædvanlige: Ideen er - - råstegte kartofler og tranebærkompot.
Jeg er næsten sikker på, du ikke vil fortryde det, - sammensætningen af de meget sprøde kartofler og den blide kompot er nemlig aldeles lækker.
--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 8.958 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her