1 kg skært svinekød
50 gram smør
6 enebær
½ tsk tørret rosmarin
¼ liter piskefløde
2 dl cremefraiche 38 %
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
evt. jævning
Kartoffelmos:
750 gram kartofler
50 gram smør
½ dl piskefløde
2 æg (str. mellem)
1 dl hakket hasselnøddekerner (kan undlades)
1 tsk groft salt
friskkværnet peber.
Skær svinekødet i tynde strimler.
Lad smørret gyldne i en tykbundet gryde.
Del kødet i 2 portioner og brun hver portion for sig.
Læg alt kødet tilbage i gryden.
Knus enebær og rosmarin og tilsæt det til kødet.
Kom piskefløde, cremefraiche, salt og peber i og lad retten småsnurre
under låg ved svag varme, ca. 1 time.
Smag til og tilsæt kulør, retten kan evt. jævnes.
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
Kog dem godt møre, ca. 20 minutter.
Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre.
Mos kartoflerne og rør smør og piskefløde i.
Pisk æggeblommerne i en ad gangen.
Pisk mosen godt igennem.
Tilsæt hasselnøddekerner og smag til med salt og peber.
Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i kartoffelmosen.
Hæld den i 4-6 smurte portionsforme og bag dem midt i ovnen i ca. 25
minutter ved 225ºC. Server straks.
Kartoffelmosen kan også bages i en smurt souffleform.
Bagetid ca. 35 minutter ved 200ºC.
Enebærgryden og den bagte kartoffelmos kan forberedes nogle timer i
forvejen og være klar til opvarmning og bagning.
Gryderetten serveres med kogt broccoli til.