1 ½-2 kg frossent elg kød uden ben, fx yder eller inderlår
Marinade:
1 l vand
½ dl salt
2 oksebouillonterninger
1 spsk sukker
1 løg
1 gulerod
1 tsk sort peber
2 laurbærblade
1 bundt persille
20 minimajskolber
4 røde peberfrugter
750 g grønne bønner
2 spsk olivenolie
½ tsk salt
Læg det uoptøede kød i et fad og steg det ved 100ºC i ca. 12 timer. Efter 3 – 4 timer stikkes et stegetermometer i stegen. Når termometeret viser 70ºC er stegen færdig.
Kog vandet til marinaden og tilsæt salt, bouillonterninger og sukker. Hak persillen, skræl løg og gulerod og skær dem i skiver. Læg dem i marinaden sammen med groft malet sort peber.
Kog marinaden i 5 – 10 minutter. Hæld den derefter over kødet i fadet eller i en skål, der lige kan rumme kødet. Marinaden skal dække kødet helt. Lad stegen stå i mindst 6 timer. Skær den herefter ud i tynde skiver.
Skær minimajs, udkernede peberfrugter og bønner i mindre stykker. Svits dem i fedtstof i nogle minutter og drys med salt.
Tips: Hvis du vil have en mere vildtsmag på stegen, kan du tilsætte 10 – 15 tørrede enebær i marinaden.