600 g laksefilet
1 ½ dl rasp
revet citronskal
salt
peber
2 ½ dl yoghurt naturel
500 g gulerødder
salvie
olie
Stil yoghurten til afdrypning - enten i et kaffefilter eller i en si beklædt med et rent viskestykke. Dette skal gøres mindst en time før servering. Inden servering blandes 1-2 tsk revet citronskal samt salt og peber i den afdryppede yoghurt.
Laksen duppes tør og placeres i et smurt, ovnfast fad. Bland en citronrasp af rasp, 3 tsk revet citronskal samt salt og peber, og fordel denne over fisken. Laksefadet bages i ovnens øverste halvdel ved 225° i ca. 12 minutter.
Gulerødderne skrælles og skæres i tynde strimler. De ristes på panden i lidt olie sammen med salvie efter smag og behag.
Citronlaksen serveres med gulerødderne, yoghurten samt ris.