Logo

Appelsin og rejer i stærk chili + Soljanka - Forårstilpasset

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kontraster er herlige. Du vil blive begejstret for de milde rejer med stærk chili og aromatisk hvidløg med friske appelsiner + en ukrainsk suppe soljanka - berømt langt ud over Østeuropas grænser ...

Appelsin og rejer i stærk chili

Kontraster er herlige. Du vil blive begejstret for denne kontrast af milde rejer med stærk chili og aromatisk hvidløg med friske appelsiner

 

20 dybfrosne, ukogte kæmperejer (a ca. 30 g)

1 rød chili, mild

1 fed hvidløg

1 appelsin, økologisk/usprøjtet

3 spsk (oliven)olie

salt og peber

2 spsk persille, grofthakket

evt. aioli og mandler

*

A. De dybfrosne, ukogte kæmperejer tøs op.

Chilien skæres op, udkernes og skæres i smalle strimler.

Hvidløgsfeddet skæres i smalle skiver.

Den orange skal af appelsinen skrælles af i meget smalle strimler, derefter presses 8 spsk saft ud.

Rejerne pilles, skær ind ved ryggen og fjern tarmene.

B. Rejerne steges i varm olie på alle sider i 4 minutter.

Efter 2 minutter tilsættes hvidløg og chili.

Panden koges af med appelsinsaft.

Smag til med salt og peber.

Drys 2 spsk grofthakket persille og appelsinskalstrimlerne over.

Aioli (glas) passer til samt eventuelt ristede, hakkede mandler.

--

Madopskrift billede

Soljanka - Forårstilpasset

Denne russiske suppe soljanka er blevet berømt langt ud over Østeuropas grænser. Her et forslag til en lettere og mere elegant version end den klassiske...

600 g roastbeef

1 rød og 1 gul peberfrugt

600 g spidskål

200 g løg

4 spsk olie

salt og peber

2 fed hvidløg, presset

4 spsk peberfrugtpasta, fx Ajvar, fås i indvandrerbutikker

1 liter grønsagsbouillon

100 g syltede agurker med 1 dl lage

sukker

2 spsk hakket persille

*

A. Fedtkanten skæres af kødet, før det skæres i ca. 3 cm store terninger.

Peberfrugterne gøres i stand og skæres i 2 cm store terninger.

Spidskålen gøres i stand og skæres i 1 cm brede strimler.

Løgene hakkes fint.

Kødet brunes kraftigt på alle sider i en gryde i 2 spsk varm olie.

Det krydres godt med salt og peber og tages op af gryden.

B. Løg, peberfrugt, spidskål og hvidløg svitses i gryden i 2 spsk olie.

Peberfrugtpastaen steges med et øjeblik. Der krydres med salt og peber.

Bouillonen hældes ved, det hele bringes i kog og koger videre under låg ved middel varme i 20 minutter.

De syltede agurker skæres i terninger og hældes efter 15 minutters kogetid i gryden sammen med lagen.

C. Kødet kommes tilbage i gryden og blandes med de øvrige ingredienser.

Det koges med i 2 minutter.

Smag suppen til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Drys persille over og server.

Tips: Agurker fra Spreewald - Nogle af de bedste syltede agurker, man kan få, stammer fra Spreewald syd for Berlin. I Spreewald har man haft tradition for at sylte agurker siden det 15. århundrede.

 

Pr. portion, 40 g protein, 1 B g fedt, 11 g kulh. = 370 kcal /1552 kJ

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.578 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her