Let opskrift på skønne moules frites - kombinationen af de
friske blåmuslinger, de sprøde pomfritter og den fede aïoli er himmelsk.
4 personer Arbejdstid: 15-30 min. Samlet tid: 35 min.
# Ingredienser til Moules frites med aioli:
1.5 kg blåmuslinger
1 kg bage- eller store kartofler
2 spsk olie
flagesalt og sort peber
50 g løg
150 g gulerødder
2 fed hvidløg
120 g fennikel
olie til stegning
2 dl hvidvin
1 dl vand
1 håndfuld bredbladet persille
1 gl. aïoli
1 bk salat
*
Skrub og vask kartofler, og skær dem i grove, aflange
pomfritter med skræl.
Læg dem på en bageplade med bagepapir og vend godt sammen
med 2 spsk olie, salt og peber.
Bages i ovnen 25-30 minutter på 200 °C, indtil de er gyldne
og sprøde.
Rens imens muslingerne, ved at skylle dem i koldt vand.
Bank dem let mod bordet, og kassér dem, der ikke lukker sig.
Hak løg og hvidløg fint.
Skær fennikel i mundrette stykker.
Sautér løg, hvidløg og fennikel i olie i en stor varm gryde.
Kom muslingerne ved, og lad dem varme med i ½-1 minut.
Kom hvidvin og vand på og læg et tætlukket låg på.
Lad dem dampe i 2-3 minutter, til muslingerne har åbnet sig
- ryst gryden undervejs.
Tilsæt hakket persille, og servér muslingerne med fritter, aïoli
og salat
Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig under
tilberedningen.
Tips: Nem snyde-aïoli kan laves af god mayonnaise, revet
hvidløg, salt og peber og lidt olie.
Opskrift på rigtig aïoli ses HER