Logo

Indbagt mørbrad – også for børnekokke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Indbagt mørbrad – også for børnekokke

 
Indbagt mørbrad var en klassisk ret i 1980'erne og 1990'erne, og retten holder stadig i dag.
Mørbrad indbagt i sprød butterdej er både hyggelig og velsmagende mad. Denne opskrift på mørbrad er hurtig at lave, og det er en flot ret at sætte på bordet til både hverdag og fest.
Tilberedningstid:1 time, 15 min. Passer til 4 personer.

 
# Ingredienser
MØRBRAD
1 svinemørbrad
10 g smør
½ tsk salt
1 knivspids peber

 
FARS
250 g hakket kalve og flæskefars
1 æggehvide (blommen bruges i dejen)
½ tsk salt
1 knivspids peber
½ løg
3 spsk fløde 13%
250 g champignon

 
DEJ
4 plader butterdej (optøet)
1 æggeblomme

 
* Tilberedning
Fjern hinderne fra mørbraden, og brun den i smør i et helt stykke på stegepanden.
Krydr med salt og peber - og lad den køle af.

 
Forvarm ovnen til 200 °C.
Riv løget og rør farsen sammen med revet løg, salt, peber og æggehviden.
Saml farsen med fløde, og lad den trække i 15 min i køleskabet.
Rens champignon, skær dem i skiver, og bland dem i farsen.

 
Tag to butterdejsplader, og saml dem til en firkant.
Rul dem tyndt ud til en firkant på 35 x 25 cm.
Gør det samme med de to sidste butterdejsplader.

 
Fordel halvdelen af farsen på butterdejsfirkanten - men endelig ikke helt ud til kanten.
Læg mørbraden på midten og fordel resten af fyldet ovenpå.
Luk kanterne godt sammen og stil den på en bageplade beklædt med bagepapir.
Pensl butterdejspakken med pisket æggeblomme og bag den midt i ovnen i ca 45 min.
Kan serveres med en god salat til eller med kartofler og bearnaise.

 
TIP: Er der rester, så spis det koldt til frokost med lidt salat til.

 
Se alle opskrifter for børnekokke

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 992 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her