Suppen serveres rygende varm evt. med lækre, grove hvedebrød til. Der kan evt. tilsættes en rest skinke eller hamburgerryg i tern. Nem, billig og sund.
2 store løg
8 store gulerødder
2 store porrer
1 liter vand
1 bouillonterning med grønsager
150 g flødeost naturel
salt og peber
Vandet koges i en stor gryde, og en bouillonterning tilsættes.
Løgene skæres i tern, gulerødderne rives groft, og porrerne skæres i tynde ringe.
Grønsagerne blandes og tilsættes det kogende vand.
Suppen koges i ca. 5 min.
Flødeosten tilsættes, og suppen smages til med salt og peber.
--