(4 pers.)
# Ingredienser
400 g hakket flæskekød
2 kogte, kolde kartofler
ca. 1 dl. mælk
1 æg
2 tsk salt
½ tsk peber
½ tsk stødt rosmarin
1 tsk. ægte soya
2 spsk smør eller margarine
1 dl fløde
1 ds
sardeller (ca. 60 g.)
kapers
1 citron
1 bdt persille
*
Bland kødet med de mosede kartofler, mælk, æg og krydderier.
Form runde og ikke for tynde schnitzler af farsen og steg
dem gyldne i fedtstof på begge sider.
Læg dem på et varmt serveringsfad.
Kog så panden af med fløde; smag til.
Hæld skyen over de forlorne wienerschnitzler.
Pynt til sidst med sardeller rullet om kapers på en citronskive
og et drys persille.
Grønne ærter og brasede kartofler hører til.
....................................................................
Redaktøren har prøvesmagt denne ret, og kan med stort
eftertryk sige god for den, velbekomme!
Vi vil jo altid gerne have lidt lækkert at spise, men det er
jo ikke altid der er de store penge at gøre godt med.
En ægte wienerschnitzel
tilberedes af fint kalvekød, men i sparetider foreslår vi denne schnitzel af
hakket flæskesmåkød. Ansjosen har vi skiftet ud med en sardel rullet om kapers
- særdeles delikat.
....................................................................