Logo

Asparges, hvide og grønne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Et must i maj - 4-6 lækkersultne.

1 kg hvide asparges
1 kg grønne asparges
salt,
1 knsp sukker
1 spsk smør + 100 g smør til at smelte
1 kg faste små kartofler
4 spsk balsamicoeddike
friskkværnet peber
6 spsk olivenolie
1 spsk kapers
basilikum blade
revet citronskal

Skræl de hvide asparges:
Til dette formål har man brug for en ikke alt for alderssvækket eller sløv kartoffelskræller, ellers er det virkelig ikke sjovt!
Altså: Sæt den skarpe kartoffelskræller lidt under et aspargeshoved og træk nedad - drej aspargesen og gentag.
Den træde (det mærker man, når man skærer den over) nederste del af aspargesen skæres helt væk.
Lad være med at være nærig: Hvis man lader for meget blive tilbage, får man en masse irriterende fibre mellem tænderne, og det ødelægger den ægte fornøjelse ved aspargeserne.

Kog de hvide asparges:
Læg stænglerne i en stor gryde, dæk dem med vand, tilsæt salt, 1 knsp sukker og 1 spsk smør.
Læg låg på og bring gryden i kog.
Lad aspargeserne koge 15-20 minutter.

Skyl de grønne asparges:
Skræl kun den nederste tredjedel og skær endestykket fra.

Kog de grønne asparges:
Læg stænglerne i en stor gryde, dæk dem med vand, tilsæt salt, 1 knsp sukker og 1 spsk smør.
Læg låg på og bring gryden i kog.
Lad aspargeserne koge 8-10 minutter.

Skyl kartoflerne og kog dem møre knapt dækket af saltet vand.
Smelt de 100 g smør og hold det varmt og flydende.
Lad de grønne asparges dryppe af, læg dem på et fad, rør marinade af balsamicoeddike, salt, peber og olivenolie.
Hæld marinaden over de varme asparges.
Drys med kapers, basilikum blad og reven citronskal.
Lad de hvide asparges dryppe af og læg dem på et forvarmet fad.
Server dem med pillekartofler og varmt smør.
kj pr. portion: 1500

Tips:
Klassisk tilbehør til hvide asparges: Skiver af kogt skinke eller spegeskinke, laks eller kalvesteak. Det smager også herligt med tynde pandekager og hollandaisesauce.

Grønne asparges kan man også sagtens stege på panden eller grille i stedet for at koge dem. Skær dem i små stykker, steg dem i lidt olivenolie eller smør og krydr med salt og peber. Dryp så med lidt citronsaft. Drys med krydderurter eller friskhøvlet parmesan.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 5.169 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her