el mejor = den bedste - Klassisk opskrift på god mad til en
god aften - nem menu med tournedos som den serveres i spansk talende lande, der
vil imponere gæsterne.
4 personer. Arbejdstid: 0-15 min. Samlet tid: 45 min.
# Ingredienser
Chili tournedos:
1 kg kartofler
1 gl. chili pesto
4 spsk olie
1 nip havsalt
4 tournedos af oksemørbrad
50 g soltørrede tomater
100 g revet ost
1 gl. aïoli hvidløgsdip
*
Vask eller skræl kartoflerne og skær dem ud i både.
Fyld dem i en frysepose sammen med olie og halvdelen af
chili pestoen.
Ryst posen og fordel kartoflerne på en bradepande.
Drys med havsalt.
Bag kartoflerne øverst i ovnen ved 225 °C, indtil de er
gyldne (ca. 30 min)
Brun bøfferne på begge sider i lidt olie på en varm
pande.
Læg bøfferne i et ovnfast fad og smør dem med resten af
pestoen.
Top dem med de soltørrede tomater og osten.
Gratinér dem i ovnen ved 225 °C i ca. 10 minutter.
Anret og nyd kartoffelbådene sammen med aïolien.
Serveres med grøn salat og dressing, fx Thousand Island
Vil du også have sauce til, så prøv med Rødvinssauce.
TIPS: En mørbrad er en kødudskæring fra en muskel på
indersiden af rygsøjlen. Alt efter dyret kaldes den svinemørbrad, kalvemørbrad,
oksemørbrad eller lammemørbrad.