Der er ikke meget, der smager så lækkert som denne tomatsauce, fx til tortellini.
2 løg og 2 fed hvidløg hakkes fint.
1 dåse tomater (400 g drænet vægt) sis og hakkes. Saften opfanges.
2 spsk olivenolie varmes op.
Løg og hvidløg steges glasklare ved middel varme i 2 minutter.
1 tørret chili knuses og kommes i.
Tomater, tomatsaft og lidt tørret oregano hældes ved, og det hele koges i 25 minutter.
Smag til med salt, peber og 1 knsp sukker.
Tips: Lav dobbelt mængde tomatsauce og opbevar halvdelen i køleskabet i et glas med tætsluttende låg. Holder sig i ca. 2-3 dage og kan anvendes til enhver slags pasta eller pandestegt hakket oksekød.
--