Basilikum er den helt afgørende ingrediens i pesto, den vidunderlige italienske sauce, der kan løfte det mest simple måltid op i en anden og højere sfære.
Og basilikum er den mest guddommelige af alle krydderurter. Man er lige ved at stige til himmels, når man mærker dens svimle duft. Ikke så mærkeligt, at det er netop den krydderurt, der voksede omkring Jesu grav, efter han var opstanden.
Navnet pesto kommer af verbet pestare, som betyder at knuse. Og en blender er uundværlig, hvis du ikke vil støde pestoen i en morter, som husmødrene i Genoa har gjort det i generationer. Det er i denne by, man har patent på pesto, fordi den basilikum, man dyrker i Genoa, overgår alle andre i aroma. Siger de i hvert fald i Genoa.
Parmesan er en anden vigtig ingrediens. Men hvis du har tænkt dig at bruge det savsmuldsagtige snulder, man køber i små poser under samme navn (og hvis det ikke er forbrugervildledning!), så glem det og lav en anden sauce.
Pesto holder sig længe i køleskab og kan med fordel fryses i små portioner.
½ l friske basilikum blade, ikke for løst pakket
1 ¼ dl friskrevet Parmesan
1 ¼ dl pinjekerner
2 fed hvidløg
1 ¼ dl olivenolie
salt, friskkværnet sort peber
1.D Fjern de tykkeste stængler fra basilikummen. Kom den i blenderen sammen med de pillede hvidløgsfed og pinjekernerne. Hak det fint.
2. Lad maskinen køre og hæld olivenolien i glasset i en tynd stråle. Kom den revne Parmesan i og blend det til en jævn masse.
3. Skrab pestoen ud af skålen og smag til med salt og peber.