En skøn salat som også kan tilberedes med rester af kogte
ris eller grønsager.
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20
min. Kogetid: 12 min.
#
1½ dl løse ris
2½ dl bouillon
250 g broccoli
150 g sukkerærter
1 rød peberfrugt
1 dåse kidneybønner
Dressing:
3 spsk olie
2 spsk hakket persille
1 spsk hvidvinseddike
1 tsk dijonsennep
1 tsk sukker
salt og peber
*
Kog risene i bouillon under låg efter pakkens anvisning.
Hæld de kogte ris i en skål, og lad dem køle af.
Del broccolien i buketter, og damp dem i letsaltet vand i
3-4 min.
Damp sukkerærterne i ca. 2 min.
Rens peberfrugten, og snit den fint.
Hæld bønnerne i en sigte.
Skyl dem i koldt vand, og dryp af.
Pisk dressingen sammen, og vend ris, bønner og grønsager i.
Lad salaten trække i mindst 30 min. før servering.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin