En meget velsmagende
og sund suppe udvid med grønsager efter smag fx rød peberfrugt, gulerødder
eller selleri eller bare et par kartofler i tern, hvis du gerne vil have lidt
ekstra fyld. Hvis suppen er blevet lidt rigelig stærk af chili'en, kan du
servere den med en skefuld cremefraiche eller yoghurt.
Arbejdstid: 20 min.
Stege/kogetid: 20 min. Ikke fryseegnet. 2 personer. Er du alene så halver
portionen.
#
1 lille løg
(finthakket)
1 fed hvidløg
(finthakket)
10 g frisk ingefær
(finthakket)
1 chili
(fintsnittet)
½ spsk olie
125 g røde linser
1 tsk stødt
koriander
1 tsk stødt
spidskommen
¾ liter grønsags- eller
hønsebouillon
1 spsk tomatpuré
salt og peber
*
Sauter løg, hvidløg,
ingefær og chili i olie.
Skyl linserne
grundigt i koldt vand og vend dem i gryden sammen med koriander og spidskommen.
Tilsæt bouillon og
tomatpuré og lad suppen simre under låg ca. 15 min til linserne er møre og har
jævnet suppen.
Smag til med salt og
peber og server i dybe tallerkener med brød eller en sandwich til.
TIPS: Udvid evt. med
lidt grøn peberfrugt - hakket eller i skiver.
Se de mange gode opskrifter på skønne supper her
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin