Grillet kulmule med skind, serveret med blomkålscouscous, feta og tomater har
den perfekte kombination af sprødt, blødt og knasende.
4 personer. Arbejdstid: 15-30 min. Samlet tid: 30 min.
# Ingredienser:
500 g kulmule i filet med skind
1 lille håndfuld timian, frisk
200 g couscous
2 dl vand
3 spsk olie
200 g blomkål
4 forårsløg
¼ bdt dild
200 g gule og røde cherrytomater
100 g feta
16 sorte oliven
salt og peber
1 citron skåret i både
*
Kom couscous i en stor skål, hæld 2 dl kogende vand og 2
spsk olie i.
Rør det rundt med en gaffel for at løsne couscoussen.
Lad det trække i 10 minutter.
Pluk blomkål i små buketter eller snit det fint. evt. på
mandolin.
Snit forårsløg fint, pluk dild, halvér tomaterne og skær
feta i mindre stykker.
Vend det sammen med blomkål, oliven og couscous.
Smag til med salt og peber
Hak timian groft og vend fisken deri sammen med 1 spsk olie,
salt og peber.
Grill fisken på en varm grillpande eller havegrill i ca. 1½
minut på hver side.
Servér den med couscoussen
Tip: Du kan også bruge rosmarin, oregano eller salvie til
fisken.