4 personer. Kogetid i trykkoger: 10 min.
# Ingredienser
4 små selleriknolde
2 spsk citronsaft
5 flåede tomater (evt. fra dåse)
1 hakket løg
2 spsk olie
75 g kogt skinke, hakket
1 spsk hakket kørvel
2 spsk hakket persille
salt, peber
2½ dl bouillon (fra dåse eller terning)
* Tilberedning
Skyl og skræl sellerien tyndt.
Skær den øverste top af hver og udhul sellerien, så der er en 1 cm tyk skal tilbage.
Hak det udhulede sellerikød meget fint.
Dryp knoldene med 1 spsk af citronsaften, så bliver de ikke mørke.
Svits løgene i olien i trykgryden.
Bland resten af citronsaften, de flåede tomater samt skinken i.
Kom det hakkede sellerikød i og tilsæt krydderurter og krydderier.
Kom fyldet i de udhulede sellerier.
Læg selleritoppen på hver og sæt sellerien side om side på risten i trykkogeren.
Hæld bouillonen ved.
Læg låg på gryden og bring den på tryk.
Lad dem koge i 10 min.
Kom sellerien i et halvdybt fad og hæld bouillonen over.
Groft brød eller løse ris kan serveres til.