Kylling kan tilberedes på utrolig mange måder. Her er den
stegt med friske og aromatiske krydderurter og serveret med en frisk og fyldig
salat.
Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 15 min. 2 personer. Er du
alene så halver portionen..
#
300 g kyllingebryst
1 spsk olie
1 håndfuld krydderurter (fx estragon, persille og timian)
salt og friskkværnet peber
Salat:
1 lille rødt eller grønt spidskål
1-2 gulerødder
125 g frisk spinat
125 g jordbær
30 g græskarkerner og solsikkefrø
Dressing:
3 spsk citronsaft
1 spsk honning
1 tsk sennepspulver
3 spsk olie
salt og friskkværnet peber
*
HAK krydderurterne. Dup kødet tørt og brun det på begge
sider på en pande med olie.
Skru ned til middelvarme, drys krydderurter, salt og peber
på kødet, vend det og læg låg på.
Lad kødet stege i 8-10 min. under låg vend det en gang
undervejs.
SNIT kålen papirtyndt med en skarp kniv eller på et mandolinjern.
Riv gulerødderne groft.
Skyl og slyng spinatbladene.
Skyl jordbærrene, nip haserne af og del dem i halve eller
kvarte.
Rist kerner og frø gyldne på en tør pande.
PISK dressingen sammen i en stor skål og smag til med salt
og friskkværnet peber.
Vend kål, gulerødder, spinat og jordbær i dressingen.
Anret salaten i en skål eller på to tallerkner og drys med
frø og kerner.
SKÆR kyllingekødet i skiver og server kødet ti I salaten.