En uhyre enkel ret, som de fleste kan lide. Koteletterne er
stegt med timian og hele hvidløg, mens gulerødderne er kogt i appelsinsaft, der
gør dem ekstra søde.
Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 15 min. 4 personer.
#
Appelsingulerødder:
600 g gulerødder
25 g smør
2 dl appelsinsaft
3 laurbærblade
salt og peber
Koteletter:
4 koteletter
25 g smør
5 hele fed hvidløg
8 timiankviste
Tilbehør:
1 kg kogte små kartofler
*
SKRÆL gulerødderne, og skær dem i stykker skiftevis på skrå
og lige over.
STEG gulerødderne i en gryde med smør i 3-4 min.
Tilsæt appelsinsaft og laurbærblade, og lad gulerødderne
koge i ca. 5 min., til de er møre, men stadig har lidt bid.
Krydr med salt og peber.
KRYDR koteletterne med salt og peber.
VARM smørret på en pande med upillede hvidløgsfed og hele
timiankviste.
LÆG koteletterne på panden, når smørret er bruset af, og
brun dem på begge sider.
Skru ned for varmen, og steg dem endnu 3 min på hver side.
SERVER koteletterne med appelsingulerødder og kogte
kartofler.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin