En svinemørbrad har
jo ikke den store smag i sig selv, så det kan være en god ide at tilføre smag
ved marinering. Den hele mørbrad er marineret med friske krydderurter, og dertil
en meget spændende kold sauce. Denne ret er herlig mad på en søndag i marts.
Arbejdstid: 40 min.
Marinering min. 20 min. Stegetid: 20 min. 4 personer
#
1 stor svinemørbrad
(5-600 g)
1 hokaidogræskar
1 spsk olie
½ citron
Marinade:
2 spsk olie
2 spsk hakket
persille
2 spsk hakket
koriander
1 tsk stødt
spidskommen
½ tsk salt
½ tsk chiliflager
Sauce:
1 stor håndfuld
persille
2 spsk koriander
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 spsk citronsaft
2 spsk olie
1 dl græsk yoghurt
salt og peber
*
Vend den afpudsede
mørbrad i marinaden og lad den trække i 20 min på køkkenbordet eller i
køleskabet 3-4 timer.
Blend alle sauce-ingredienserne
sammen og smag til med salt og peber.
Sæt saucen i
køleskabet.
Tænd ovnen på 225 °C.
Vask græskarret,
halver det og skrab kernerne ud.
Skær græskarret i
både (med skal) og vend dem sammen med olie, salt og peber.
Bred dem ud på en
bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen ca. 20 min.
Læg kødet i en lille
bradepande med bagepapir og steg det samtidig i ovnen ca. 20 min. til en
centrumstemperatur på 62-65 °C.
Skær kødet i skiver
og server med de bagte græskar stænket med citronsaft og den grønne sauce.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin