1 kg blåmuslinger
1-2 glas hvidvin
2-3 skalotteløg
1 gulerod
1-2 porrer
1 stykke selleri
1 lille pastinak
Evt. lidt rød chili
2,5 dl piskefløde, økologisk, fx fra Thise Mejeri
salt og peber
½ tsk safran (evt)
lidt citronsaft
Tilbehør:
hakkede krydderurter
godt brød
Rens muslingerne og kassér dem, der ikke lukker sig ved et let bank mod bordet.
Damp muslingerne i hvidvin og de fintsnittede urter – de skal kunne afgive mest muligt af deres smag i de få minutter, det tager at dampe skaldyrene. Det er en god idé at tilføje en lille rød chili, som giver smagen kant.
Når muslingerne har åbnet sig, tages de op, pilles og stilles lunt (muslinger, der ikke åbner sig, kasseres).
Kog suppen godt igennem med piskefløden, blend den glat og si den.
Varm suppen op til lige under kogepunktet, mens du smager til med salt og peber samt safranen, der er opløst i lidt citronsaft.
Vend muslingerne i den varme suppe, drys hakkede krydderurter over og servér retten med godt brød.
Tips: Muslingesuppen kan bruges som en hovedret, hvis du laver dobbelt portion.