1200 g velmodne tomater
1 dl daggammelt franskbrød, afskorpet og smuldret
2 agurk, flækket, udkernet og hakket
2 rød peberfrugt, udkernet og finthakket
½ mildt salatløg
2 fedknust hvidløg
2 spsk tør sherry
7 dl grønsagsbouillon
1 knsp. sukker
1 lille agurk, udkernet og hakket
1 orange peberfrugt, udkernet og finthakket
1 rødløg, finthakket
100 g ristede brødcroutoner (½ x ½ cm brød tern, ristet på pande i olivenolie)
Dyp tomaterne i kogende vand i ½ minut, skyld dem under koldt vand og tag skindet af.
Bland tomater, brødkrumme, agurk, rød peberfrugt samt salat- og hvidløg i en skål.
Stænk sherry over, hæld ca. 4 dl af bouillonen ved og lad blandingen trække 10 min., før den blendes i foodprocessor.
Spæd med yderligere bouillon til den ønskede konsistens er opnået og smag til med salt, peber samt en anelse sukker.
Lad suppen trække koldt til serveringen.
Anret den i skåle med agurk, peberfrugt og rødløg på toppen og brødcroutoner ved siden af.